Regnbuen Brønshøj

Vuggestue og børnehave

Sanse- og balancelege

 

Krops- og omverdensforståelse

Sanse- og balancelege er lege hvor en sansepåvirkning er legens udgangspunkt.

Sanselege udvikler børnenes fornemmelse for deres krop, og dermed deres kropsforståelse og omverdensforståelse. Det er gennem kroppen at vi sanser verden omkring os og det er igennem kroppen at barnet er tilstede. Det er med kroppen at barnet indgår i relationer og det er med kroppen at barnet bevæger sig i verden. Udgangspunktet for hele vores liv er det kropslige. Derfor spiller sanseintegration og dermed også sanselege en stor rolle i Regnbuen.

 Sanselege kan i praksis se ud på rigtig mange forskellige måder og man kan stort set ikke foretage sig noget uden at sanserne, og sammenspil mellem spiller en stor rolle. Smags- og lugtesansen udfordres eksempelvis ved af introducere børnene til forskellige dufte og smage som blomster og krydderier. Den vestibulære sans (balance sansen) stimuleres og udfordres ved at gynge eller gå på en forhindringsbane. Vi finder i ting der giver lyd når man slår dem sammen, og som bruges som musikinstrumenter og rum der giver ekko når man råber, dermed skærpes børnenes høresans.